Evaluering med digitale teknologier
Den summative del af evalueringen af min undervisning, sker gerne efter hvert emne, hvor jeg typisk bruger multiple choice opgaver. Derudover skal eleverne også lave tre dokumentationer i løbet af forløbet, derfor har jeg udarbejdet tematiske opgaver, hvor fokus er på, hvordan de enkelte faggrupper, f.eks. tømreren, bruger de forskellige matematik emner i praksis. De tre dokumentationer kommer så vidt muligt omkring alle de emner der er i pensum. Endeligt er det typisk en eksamen som afslutning på forløbet.
Før i tiden har jeg startet forløb med, hvad jeg vil kalde en blanding af en forudsætningstest og en prætest, da testen indeholdt dele af slutmålene for forløbene. Fælles mål for 9./10. kl. og pensum for matematik på F- og E-niveau har en del emner til fælles. Når eleverne fik testen tilbage tog jeg typisk en meget kort snak med hver enkelt elev om testresultatet og hvad vi kunne bruge resultatet til i forløbet.
Testen gjorde umiddelbart mere for eleverne selv end for min forberedelse af undervisningen. Hvilket vil sige, at vi taler om maksimalt 5% af de elever, som jeg gav testen gav udtryk for at de var glade for testen eller, at de fik noget ud af at testen og den efterfølgende snak jeg havde med dem.
Jeg har ikke set en tydelig forskel på, om eleverne har fået en bedre forståelse af matematikken afhængig om, at de fik testen eller ej.
Men det kunne man sikkert sagtens få nogle fine svar ud af, at undersøge det nærmere.
Jeg bruger dog ikke den metode på nuværende forløb, da forudsætningstesten tager en del tid, som ellers kan bruges på undervisning i stedet.
Den formative del af evalueringen af min undervisning foregår løbende mundtligt, når de arbejder selvstændigt eller i grupper med opgaver, hvor jeg så vidt muligt når rundt til alle elever og ser, hvordan det går med det pågældende emne.
De multiple choice opgaver jeg typisk bruger er at finde i matematikbogen, som vi også bruger som grundbog, på praksis online. Her får eleverne besked efter hver opgave, om deres svar er korrekt eller ej, og i så fald, hvilket svar der er det korrekte. Jeg får som lærer samtidig et overblik over hvilke opgaver den enkelte elev kan fejl i.
Jeg kunne også benytte mig af socrative, hvor det er de samme hjælperedskaber man har til rådighed, blot med en anden brugerflade.
Den 26/3 lavede vi hver en multiple choice test, som vi efterfølgende uploadede på en onlineportal. Jeg lagde min ud på socrative. Mit vidensmål, tilhørende testmål og 3 spørgsmål (med 4 svarmuligheder, hvoraf 1 er korrekt og 3 er plausible svarmuligheder) er følgende:
Vidensmål
Eleven har viden om formler og digitale værktøjer, der kan anvendes ved bestemmelse af omkreds, areal og rumfang af figurer.
Testmål
Eleven kan forklare geometriske sammenhænge og beregne mål på geometriske figurer
Spørgsmål
1) Hvilke af følgende sætninger er Pythagoras' læresætning?
a) a2 - b2 = c2
b) a2 + c2 = b2
c) b2 + c2 = a2
2) Du står på byggepladsen og skal tjekke at hjørnet af fundamentet er retvinklet. Du har målt 60 cm ud den ene side, hvor du har afsat et punkt, og 80 cm ud af den anden side, hvor du har afsat et andet punkt. Hvor langt skal der være i mellem de to punkter for at hjørnet er retvinklet?
a) 70
b) 100
c) 120
d) 140
3) Spærret har en højde på 2400 mm og er 8400 mm bredt. Hvad er længden af tagfladen?
a) 8736,1
b) 4889,2
c) 4837,4
d) 4867,5
Havde jeg mere tid i den daglige undervisning, så ville jeg da helt klart bruge meget mere tid på formativ evaluering for bedre at kunne hjælpe eleverne i deres læringsproces.
Apropos proces, så ville jeg også ønske, at man have nok tid til, at køre et projektforløb i alle forløb, hvor eleverne (som omtalt i et tidligere blogoplæg) selv (med underviserens vejledning) skal finde ud af, hvordan de får nogle bestemte matematiske emner koblet på deres praktiske arbejde i værkstedet. Dette forløb ville så ende ud i at hver elev havde deres eget produkt, hvor de har arbejdet med de centrale matematiske emner i deres fag.
Fænomenet at evaluere: Hvorfor evaluerer vi? Hvad måler vi på? Skal eleverne forstå eller bestå?
Evaluering bør altid resultere i en efterfølgende redigering af det der evalueres på.
I henhold til at uddanne eleverne til fremtiden, så bør eleverne jo altid forstå og ikke blot bestå, da de skal kunne klare sig selv ved at agere selvstændig, når de i sidste ende skal finde en plads ude på arbejdsmarkedet. Som udviklingen ser ud, så skal eleverne kunne videreuddanne sig for at følge med. I mange tilfælde skal de selv sørge for at opnå de nye kompetencer og færdigheder, som udviklingen kræver for deres faggruppe.
Men hvordan måler vi det til en eksamen? Her ender man i mange tilfælde derfor med at måle på de kompentencer og færdigheder, som er nemmere at måle på.
Jeg kan ikke lade være med at tænke, at vi burde kunne finde på bedre måder at evaluere undervisningsforløb på, særligt med hensyn til eksamener. Et af problemerne er at det ikke er helt nemt at måle på alle de kompetencer man har et ønske om, at eleverne skal tilegne sig i løbet af deres (ud)dannelse til selvstændige demokratiske borgere i det danske samfund. Så fokus ender typisk på de ting, som er nemmere at måle på.
I mine øjne er det som Churchill citerede en ukendt professor for så smukt i House of commons d. 11. november 1947: "No one pretends that democracy is prefect or all-wise. Indeed it has been said that democracy is the worst form of government, except for all the other forms that have been tried from time to time..."1
Dette kan man i mine øjne sagtens sige om de forskellige evalueringsformer.
1: https://richardlangworth.com/worst-form-of-government (Hentet 1/4 2019)
