Flipped Learning

Flipped learning

Hvordan kan du arbejde med flipped learning eller elementer af flipped learning i din undervisning? Hvilke didaktiske overvejelser skal du gøre dig?

Flipped learning er mere end bare video. Det er et pædagogisk tiltag, som er en del af en større undersøgelsesbaseret læringscyklus. Flipped learning handler om at få en levende og afvekslende proces mellem forskellige læringsstrategier, metoder og didaktikker, som er elevcentrerede. Disse skift (flip) mellem forskellige former skal understøtte eleven, læringsmålene og formålene med undervisningen. De centrale begreber i denne undersøgelsesbaserede læringscyklus, relationsmodellen, påvirker hinanden gensidigt og er afhængige af hinanden.1

Af de syv begreber har jeg ikke lige stort fokus på alle, da vi har de fine læringsmål, som bekendtgørelsen stiller og vi har begrænset tid at undervise eleverne i. Derfor er det desværre læringsmålene der har det med at stjæle fokus og til tider overskygge begreber, som f.eks. elevcentrering.
Udgangspunktet i elevcentreret læring er, hvordan der læres, mens læreren sætter rammerne for hvad der skal læres. Dette stiller store krav til både eleven og læreren. Eleven skal evne at strukturere en arbejdsproces og bevare overblik, mens læreren understøtter og stilladserer elevernes læringsproces.2
Dette begreb har jeg desværre typisk kun fokus på i de tilfælde, hvor jeg har elever, som skal til eksamen i matematik på D- eller C-niveau. Her skal eleverne lave en eksamensopgave, som danner grundlag for den ene halvdel af den mundtlige eksamen, der er en potentiel afslutning på forløbet. Her skal eleverne selv opstille en problemstilling, hvor de kommer omkring bestemte emner af pensum. De har frie tøjler til hvordan de inddrager de forskellige emner, hvilket kan give et rigtigt godt læringsudbytte, da de typisk får en meget bedre forståelse af de enkelte emner, da de er tvunget ud i at undersøge hvert af de centrale emner i matematikken og ved samme ombæring nemmere finder matematikkens relation til deres (fremtidige) fag.
De fleste af de hold jeg underviser kommer desværre ikke gennem dette projektforløb, da de har en anden eksamensform, så der er helt klart et stort potentiale for kvaliteten af min undervisning, at få inddraget tilsvarende, dog mindre, projektforløb på matematikforløbene på F- og E-niveau.
Her vil det dog være særdeles vigtigt, at det er små projekter, hvor fokus er på ét matematisk emne, da det er store krav et sådan forløb stiller til eleven.

Overvej, om du kan anvende flipped learning i din undervisning.

De didaktiske overvejelser kræver, at man har god tid til forberedelse, hvilket er en sjældenhed af rang i denne tids danske erhvervsskoler (og alle andre undervisningsinstitutioner generelt). Hvis man vælger at bruge videoer i sin undervisning skal man have in mente at videoproduktionen er tidskrævende, såfremt man ønsker et produkt af høj kvalitet.
Jeg har måske selv meget høje krav til både lyd- og billedkvaliteten af videoer. Jeg er meget lydfølsom og har lavet en hel del indspilninger af musik, så jeg er trænet i at høre ligegyldig støj og eliminere det så godt som mine kompetencer tillader mig. Jeg har herigennem også leget med at lave musikvideoer, så sagt på en anden måde er jeg perfektionist hvad de to medier (lyd og billede) angår. Derfor bliver jeg også lettere irriteret, ganske som vore egne elever bliver, når jeg åbner en PDF og ser sider der er skannet ind fra en bog. Men personen, som har skannet bogen ind, har ikke færdiggjort sit arbejde, men blot efterladt siderne i bogen stående på højkant i stedet for at vende dem, så læseren kan tilgå materialet uden besvær.
En anden grund til disse høje krav kan være tiden vi lever i, hvor man nemt selv kan producere videoer med høj kvalitet på begge områder. Umiddelbart er mit indtryk også, at folk ikke gider se en video (på de sociale medier), hvis lyd- og billedkvaliteten ikke er af bare nogenlunde kvalitet.
Bruger man video i sin undervisning, så skal der være et klart formål med videoen. Endvidere skal man gøre sig overvejelser om, hvordan videoen så får indfriet dette formål. Til det kan det være godt at ty til brugen af en god skabelon. Det kunne være den gode video, hvor man starter med en genkendelig intro, læringsmål, 1-2 nedslag, efterfulgt af en opsummering af læringsmål og slutteligt eventuelt instruktioner inden en afslutning på videoen.3

Tirsdag d. 19 marts producerede en kollega og jeg en video. Dette blev gjort inden for en tidsramme på ca. 3 timer. Vi endte derfor med at bruge al tiden på at beslutte, hvad der skulle fortælles i videoen, så lyd og billede led desværre stort herunder. Derfor er det planen, at vi skal lave en opdateret udgave af videoen, hvor vi gør brug af en ekstern mikrofon, ikke den indbyggede i Ipad'en. Endvidere skal det optages i et rum, hvor det er muligt at trække gardiner eller lignende for vinduerne, så lyset kan kontrolleres og styres ordentligt. Vi bør også dele indholdet op i flere videoklip, da der er en del nedslag. Sidst, men ikke mindst, så skal vi tilføje optagelser fra tømrerværkstedet, hvor vi i praksis viser, hvad vi underviser i i videoen. Dog skal vi skrive os bag øret, at disse ændringer kommer til at tage flere timer af vores kostbare forberedelsestid og produktet er en video på omtrent 5 minutter. Dog kan denne video genbruges fremover, men den er meget tidskrævende at få produceret. Oveni hatten vil vi garanteret få nye ideer til det pågældende videoklip med tiden og derfor ende med at have et ønske om at opdatere videoen igen. Og igen. Og igen. Og igen...



1: Side 42-43, Peter Holmboe & Roland Hachmann, Flipped learning - mere end bare video, 2. udgave, 2. oplag 2017
2:Side 44, Peter Holmboe & Roland Hachmann, Flipped learning - mere end bare video, 2. udgave, 2. oplag 2017
3: Side 119, Peter Holmboe & Roland Hachmann, Flipped learning - mere end bare video, 2. udgave, 2. oplag 2017

Læringsteori, didaktik & it

Overvej en udfordring eller et potentiale fra din undervisning, som du kunne tænke dig at arbejde med

Problemstilling: 

Eleverne har svært ved at forholde sig til Tal- & symbolbehandling, særligt regnearternes hierarki (almindelig udregning) og ligninger. Eleverne kan ikke se, hvad de skal bruge det til.
Ikke alle elever finder nok motivation i at vide, at emnet danner grundlag for alle andre emner i matematik.
Undervisningen er monologisk og spørgsmålet er, hvordan man kan dreje undervisningsformen over til at være mere dialogisk eller polyfon i stedet? Findes der digitale teknologier eller medier der kan hjælpe til at gøre undervisningen mere dialogisk eller polyfon?

Diskussion med studiegruppen gav følgende idéer at overveje (5/3):
Kan man bruge Flipped learning til at ændre undervisningsformen?
Gaming/Spil? Spændingen ved spil...
Kahoot, hvor eleverne selv formulerer opgaver?
Brætspil - vendespil...?
Elever udefra på besøg som undervisere?

Kan man camouflere læringsmålet, således at eleverne er nødt til at finde ud af det for at få løst den overordnede opgave?

Reflektion/ide tilføjet 8/3:
Gaming idéen skal jeg se om ikke kan indføres i moodle: Man må kunne lave et pointsystem, så eleverne får point for hver løst opgave (korrekt løst). Så kan eleverne konkurrere om at være på første pladsen med flest point på holdet. Så skal matematikrummet på moodle indeholder en masse ekstra opgaver, så der er mulighed for at lave mange flere opgaver end det normalt er på et forløb.

Overvej hvordan de modeller vi har gennemgået kan hjælpe dig i din planlægning

Didaktik er reflektionen, der foregår før og efter selve undervisningen. Dette i form af planlægning og evaluering af undervisningen. Her taler man ofte om didaktikkens ni spørgsmål:

Hvem skal lære?
Hvad skal læres?
Af hvem skal der læres?
Hvornår skal der læres?
Med hvem skal der læres?
Hvor skal der læres?
Hvordan skal der læres?
Ved hjælp af hvad skal der læres?
Hvorfor skal der læres?

Didaktik er forbundet med synet på dannelse. Undervisningen har et formål og dermed et ønske om at forme eleverne til at forstå sig selv og deres omverden ud fra nogle bestemte præmisser (Dannelse). Didaktik er også forbundet  med synet på læring, men handler primært om undervisningen og er derfor kun forbundet med læringsteorier ved de hensyn, undervisningen tager til, hvordan eleverne lærer.1

Den didaktiske trekant

Herbart anså under undervisning for at være en proces, som udspilles mellem den, der underviser, og dem, der undervises. Derimellem placerede han undervisningens indhold.2

Den eDidaktiske Model

Den monologiske undervisningsform, hvor underviser (er ekspert og) udvælger stof og instruerer eleven.

Den Dialogiske undervisningsform, hvor underviser (er vejleder og) udvælger overordnet stof og vejleder eleven, mens eleven (bearbejder og) udvælger relevant stof og efterspørger vejledning.

Den Polyfone undervisningsform, hvor både underviser og eleven (gennem ligeværdig dialog) udvælger stof og skaber fælles viden.3

Hvordan kan dette så hjælpe mig i det omtalte forløb?

De tre undervisningsformer vil i praksis være nødt til at blive brug med progression, da eleverne skal have en vis grundlæggende viden for, at kunne deltage i ligeværdig dialog i den polyfone undervisning. Derfor tænker jeg, at man er nødt til at lægge ud med den monologiske undervisningsform, inden man udvider til at bruge den dialogiske og slutte kan benytte den polyfone undervisningsform. I min egen undervisning har jeg hidtil gjort brug af monologisk og dialogisk undervisning. Det er dog oftest i projektopgaver, at der er tale om dialogisk undervisning. I min normale undervisning har jeg ikke fundet ud af, hvordan jeg skal udvide til dialogisk og polyfonisk undervisning endnu.

1: Side 283-284, Juul, Henrik (2016) Didaktik - et overblik
2: Side 286, Juul, Henrik (2016) Didaktik - et overblik
3: https://www.edidaktik.dk/it-didaktisk-model (hentet 7/3 2019)

Teknologiforståelse & dannelse

Udfordringer & muligheder ved at trække digitale teknologier og medier ind i undervisningen.

De første udfordringer man møder er typisk netværksproblemer, i form af svigtende internetforbindelse eller adgangsproblemer, hvor udlevering af unilogin til vore egne elever eller gæstelogin til besøgende er i spil. Sidstnævnte havde vi et fint eksempel på i vores egen PD-undervisning tirsdag d. 26/2, hvor en medstuderende, som er underviser på en anden skole og derfor var gæst på HANSENBERG, havde problemer med at få adgang til skolens netværk og dermed adgang til internettet. Så man kommer som underviser til at stå overfor elever som har brug for hjælp til at få adgang til platformerne der bruges. Det er en stor hjælp at have styr på, hvordan disse netværksproblemer kan løses, da det ellers kan tage meget af undervisningstiden at få hjælp fra kollegaer i IT-afdelingen. Dette netværksproblem kan virke som et stor bjerg at skulle bestige som underviser. Det kan medvirke til at sløre udsynet til de muligheder, som de digitale teknologier og medier giver. Jeg har oplevet mange kollegaer i de forgange 8 år, som bliver frustreret over dette og derfor ikke kan se meningen med at bruge digitale teknologier og medier.

Når man så har fået adgang, så er det næste typisk elevernes IT-kompetencer, som kommer til udtryk.
En del af mine elever har vanskeligheder med at bruge digitale teknologier og medier, selvom de er "digitalt indfødte". Ofte hørt fra mine elever: "Jeg er ikke god til det med computere og Ipad, jeg er ikke computernørd" og "Det er totalt uoverskueligt det der moodle. Jeg kan ikke finde rundt i det. Kan jeg ikke få opgaven på papir? Kan jeg ikke bare aflevere det til dig i hånden?".

P.t. kan jeg ikke påstå, at jeg hverken foretager eller begrunder didaktisk overvejelser om min anvendelse af digitale teknologier i undervisningen, da de (måske) er ikke-eksisterende. Hvilket er katastrofalt i enhver respektabel undervisers øjne, men sådan ser virkeligheden altså ud for Rune anno februar 2019 desværre. Sagt på en anden måde: de didaktisk overvejelser er der da nok en del af, men de står ikke soleklart for mig. Jeg har det med at være god til at overveje alt, men have svært ved at kategorisere mine overvejelser.
Da jeg startede i min nuværende stilling i oktober 2016 blev jeg bedt om, at bruge elevplan og ums. Så den pligtopfyldende underviser Rune lærte derfor, hvordan disse platforme fungerer og brugte det fra dag 1 i sin undervisning. Siden da er moodle platformen blevet indført, mens elevplan (og andre platforme) bliver udfaset. I denne indføring af moodle har kollegaers holdninger til denne forandring været lidt forstyrrende, da man stod i at skulle samarbejde med folk, der ikke ønskede denne forandring og derfor konstant modarbejdede (modarbejder) udviklingen af undervisningsrum på denne platform. Med implementeringen af moodle har jeg udviklet et undervisningsrum til matematik, hvor alle fire niveauer (F, E, D & C) er samlet. Dette rum skulle være klar til brug 6 måneder efter mit første møde med platformen moodle. Da jeg så brugte dette rum i praksis fandt jeg ret hurtigt ud af, at der skulle ændres radikalt i opbygningen af rummet, da det bestod af omtrent 70 sektioner. Jeg var derfor nødt til at finde ud af, hvordan jeg kunne samle de 70 sektioner, så der kun var 1 sektion til hvert niveau. I løbet af efteråret 2018 har jeg leget en del med HTML for at få rummet opbygget på tilfredsstillendevis. I opbygnings-forløbet af rummet har jeg dog ikke leget med mere end en lille brøkdel af de mange forskellige funktioner, der er i moodle platformen, så der er stadig plads til forbedring af rummet i den henseende.
Jeg bliver fristet til, at komme ind på hele min undervisningserfaring i henhold til digitale teknologier, men vil nøjes med, at minde mig selv om, at alle tidligere ansættelser har været som min nuværende på det punkt. Man tvinges mere eller mindre ud i at skulle bruge digitale teknologier og medier. Eneste forskel er mængden af kurser i brugen af disse arbejdsgiveren giver de ansatte.

Det vigtige i dette spørgsmål er vel egentlig at finde ud af, hvad digital dannelse er. Der er endnu ikke er soleklar definition af digital dannelse.

"At kende sig selv bliver i sidste instans identisk med at kende det hele, som man er en del af. 
I forhold til digital dannelse betyder det, at opvoksende generationer ikke blot skal lære at anvende digitale medier til dit og dat. Derimod skal de støttes til at bruge it til at udvide deres horisont og til at forholde sig til den samlede globale situation.
Ultimativt er idealet at kultivere et engagement i hele den nye samfundsmæssige mediesituation. Hver eneste anvendelse af it og medier i undervisningen bør i et digitalt dannelsesperspektiv reflektere og medvirke til dette."1

Tække & Paulsen gør sig her tanker om hvordan digitale teknologier og medier skal bruges i et digitalt dannelsesperspektiv, hvilket giver os en idé om hvad de mener, at digital dannelse er. Hvilket undertegnede forhåbentlig kan sige meget mere om senere i forløbet af dette PD-modul.
Om lærerens rolle i forhold til digital dannelse siger de endvidere, at:

"Lærerens opgave bliver i højere grad at eksponere eleverne for det ypperste, mest eksemplariske, divergerede og væsentligste på nettet samt alt det, som ikke findes eller kan findes på nettet. (...) tre kursister fortalte om, hvordan deres matematiklærer på en wiki (...) samlede links til filmklip på nettet. Ifølge kursisterne var disse videoer af helt uovertruffen høj kvalitet - som de aldrig selv ville have kunnet finde frem til. Man kan sige, at læreren her udfylder en vigtig del af den digitale dannelsesopgave. Et videre skridt er, at eleverne selv lærer at finde frem til ressourcer på nettet, men i første omgang skal man næppe undervurdere det, som vindes ved, at lærerne sikrer, at eleverne konfronteres med indhold af høj kvalitet og væsentlighed."2

Dette bliver undertegnede rigtig glad for at læse, da det er præcis det, som han forsøger, at gøre i sin undervisning. Den første del er i hvert fald opfyldt, da han deler links på moodle til filmklip af uovertruffen høj faglig kvalitet. Det er dog ikke altid at audio/visuel kvalitet er helt så høj, men det kommer, når undertegnede får tid til at lave sine egne videoer.
Om det det videre skridt så lykkes for undertegnede er ikke helt så nemt at måle på.
Endvidere kan man diskutere om det resultat man får ud af, at teste eleverne på det måde man tester dem på. Måske burde man have en helt anderledes opbygning af uddannelsessystemet. Måske burde eleverne evalueres ud fra et produkt, som de havde lavet i forbindelse med hvert forløb. I stedet for at have en eksamen i sidste ende, hvor det på mange måder er helt tilfældigt, hvad eleven skal vise og derfor ikke altid et retvisende resultat af elevens læring man får.

I forhold til hvad digital dannelse er, så er der ifølge Tække & Paulsen seks grundtræk i begrebet om digital dannelse er. At den enkelte bliver: reflekterende, medbestemmende og handlende. Kritiske elever, der forholder sig til den samlede situation, de er en del af, er idealet. At den enkelte udvikler de tre evner: selvbestemmelse, medbestemmelse og solidaritetsevne. At kvalificere eleverne til at kunne bestemme selv på oplyst grundlag, eleverne drages ind i bestemmelsen af medievalg i undervisningen og eleverne lærer at tage hensyn til hinandens vanskeligheder i det nye mediemiljø. At alle får chancen for dannelse. De dårligst stillede elever rammes hårdest af de nye medievanskeligheder. At eleven kan lære at tænke og handle alment. Det handler ikke kun om udvikling af kognitive evner, men også at vække og udvikle elevernes engagement, følelser, viljer og ansvarlighed. Den almene dannelse må rumme en så alsidig udvikling af menneskets interesser og evner som muligt. Eleverne skal lære at lære. At tilegne sig en bred række af evner og interesser, der gør en konkret åben for at kunne og ville sætte sig ind i mangfoldige forhold. Endvidere indbefatte instrumentelle færdigheder, som at skrive og læse, og dyder, koncentrationsevne og selvdisciplinering.3

Hvordan forberedes eleverne til fremtiden? 5871 Frørup i 1990'erne versus 6000 Kolding i 2019.

Livslang læring - eleverne skal lære at lære. I 1990'erne i Frørup havde vi et EDB-lokale på skolen, hvor der stod i omegnen af 20 stationære computere, hvoraf 1 eller 2 af dem havde internet adgang. Man modtog meget sjældent undervisning i dette lokale, da der ud af de omtrent 20 lærere var 2-3 som havde kompetence til at bruge et udvalg af programmer på computeren. De programmer jeg blev præsenteret for var word, excel og lignende. Jeg lærte mere af computeren univers i selskab med mine venner, som selv rodede med MS-DOS og andet i deres fritid. Der var en masse snak om de digitale teknologier og mediers fremtidige betydning i medierne den gang, men der blev ikke gjort så meget ved det i praksis på Frørup Centralskole. Fokus lå på analog undervisning, hvilket ikke er overraskende, da det endnu ikke var hver-mands-eje, at have en pc i hjemmet.

"Alle tre organisationer (OECD/P21/ATC21S) fremhæver således evnen til at anvende sociale og digitale teknologier, evnen til selvledelse og selvlæring, evnen til at samarbejde og indgå i sociale relationer (både lokalt og globalt), evnen til at tænke kritisk samt evnen til at være innovativ og kreativ."4

Kereluik et al sammenfatter definitionerne i tre hovedområder:

Grundlæggende viden (to know): Digital kompetence(literacy), viden og færdigheder (traditionelle skolefag)
Metaviden (to act): Kreativitet, problemløsning, kritisk tænkning (forudsætter grundlæggende viden) &
Humanistisk viden (to value): Social kompetence (bred forstand) herunder global bevidsthed, empati samt etisk og æstetisk dømmekraft.5

"Det virkeligt nye er, at forventningen om et bredt og opdateret kompetenceniveau nu ikke længere blot er et krav, der stilles til erhvervslivets elite."6

"(...) en mand af det 21. århundrede, og det er indlysende, at han meget dårligt passer ind i det traditionelle uddannelsessystems snævre rammer. Vi må derfor spørge os selv, hvordan uddannelsessystemet bør indrettes, hvis vi skal sikre os, at flest muligt udrustes med de færdigheder og kompetencer, der er nødvendige for, at såvel den enkelte som samfundet bedst muligt rustes til fremtiden."7

Da nytænkning er en nødvendighed er det logisk at tage fat i Kahn Academy, T-pack & Scratch, da det er tre forskellige bud på læringsdesign i det 21. århundrede. På hver deres måde rækker de langt ud over den klassiske forståelse af, hvad uddannelsessystemet er og skal kunne.8

"Der er tale om pædagogisk entreprenørskab på højeste plan, og der er tale om pædagogiske tænkere, der om nogen er på forkant med udviklingen, og hvis ideer på visse områder allerede overskrider den oprindelige forståelse af 21st century skills og 21st century learning.

Denne pointe, nemlig erkendelsen af, at det 21. århundredes kompetencer og 21st century learning ikke er statiske begreber, er måske den vigtigste."9


1: Citat s. 25, Tække, Jesper & Paulsen, Michael (2015) Digital Dannelse
2: Citat s. 26, Tække, Jesper & Paulsen, Michael (2015) Digital Dannelse
3: Side 26-31, Tække, Jesper & Paulsen, Michael (2015) Digital Dannelse
4: Citat s. 8-9, Berthelsen, Ulf Dalvad (2017) 21st Century Skills
5: Side 9-10, Berthelsen, Ulf Dalvad (2017) 21st Century Skills
6: Citat s. 10, Berthelsen, Ulf Dalvad (2017) 21st Century Skills
7: Citat s. 16, Berthelsen, Ulf Dalvad (2017) 21st Century Skills
8: Side 17-18, Berthelsen, Ulf Dalvad (2017) 21st Century Skills
9: Citat s. 18, Berthelsen, Ulf Dalvad (2017) 21st Century Skills