Udfordringer & muligheder ved at trække digitale teknologier og medier ind i undervisningen.
De første udfordringer man møder er typisk netværksproblemer, i form af svigtende internetforbindelse eller adgangsproblemer, hvor udlevering af unilogin til vore egne elever eller gæstelogin til besøgende er i spil. Sidstnævnte havde vi et fint eksempel på i vores egen PD-undervisning tirsdag d. 26/2, hvor en medstuderende, som er underviser på en anden skole og derfor var gæst på HANSENBERG, havde problemer med at få adgang til skolens netværk og dermed adgang til internettet. Så man kommer som underviser til at stå overfor elever som har brug for hjælp til at få adgang til platformerne der bruges. Det er en stor hjælp at have styr på, hvordan disse netværksproblemer kan løses, da det ellers kan tage meget af undervisningstiden at få hjælp fra kollegaer i IT-afdelingen. Dette netværksproblem kan virke som et stor bjerg at skulle bestige som underviser. Det kan medvirke til at sløre udsynet til de muligheder, som de digitale teknologier og medier giver. Jeg har oplevet mange kollegaer i de forgange 8 år, som bliver frustreret over dette og derfor ikke kan se meningen med at bruge digitale teknologier og medier.
Når man så har fået adgang, så er det næste typisk elevernes IT-kompetencer, som kommer til udtryk.
En del af mine elever har vanskeligheder med at bruge digitale teknologier og medier, selvom de er "digitalt indfødte". Ofte hørt fra mine elever: "Jeg er ikke god til det med computere og Ipad, jeg er ikke computernørd" og "Det er totalt uoverskueligt det der moodle. Jeg kan ikke finde rundt i det. Kan jeg ikke få opgaven på papir? Kan jeg ikke bare aflevere det til dig i hånden?".
P.t. kan jeg ikke påstå, at jeg hverken foretager eller begrunder didaktisk overvejelser om min anvendelse af digitale teknologier i undervisningen, da de (måske) er ikke-eksisterende. Hvilket er katastrofalt i enhver respektabel undervisers øjne, men sådan ser virkeligheden altså ud for Rune anno februar 2019 desværre. Sagt på en anden måde: de didaktisk overvejelser er der da nok en del af, men de står ikke soleklart for mig. Jeg har det med at være god til at overveje alt, men have svært ved at kategorisere mine overvejelser.
Da jeg startede i min nuværende stilling i oktober 2016 blev jeg bedt om, at bruge elevplan og ums. Så den pligtopfyldende underviser Rune lærte derfor, hvordan disse platforme fungerer og brugte det fra dag 1 i sin undervisning. Siden da er moodle platformen blevet indført, mens elevplan (og andre platforme) bliver udfaset. I denne indføring af moodle har kollegaers holdninger til denne forandring været lidt forstyrrende, da man stod i at skulle samarbejde med folk, der ikke ønskede denne forandring og derfor konstant modarbejdede (modarbejder) udviklingen af undervisningsrum på denne platform. Med implementeringen af moodle har jeg udviklet et undervisningsrum til matematik, hvor alle fire niveauer (F, E, D & C) er samlet. Dette rum skulle være klar til brug 6 måneder efter mit første møde med platformen moodle. Da jeg så brugte dette rum i praksis fandt jeg ret hurtigt ud af, at der skulle ændres radikalt i opbygningen af rummet, da det bestod af omtrent 70 sektioner. Jeg var derfor nødt til at finde ud af, hvordan jeg kunne samle de 70 sektioner, så der kun var 1 sektion til hvert niveau. I løbet af efteråret 2018 har jeg leget en del med HTML for at få rummet opbygget på tilfredsstillendevis. I opbygnings-forløbet af rummet har jeg dog ikke leget med mere end en lille brøkdel af de mange forskellige funktioner, der er i moodle platformen, så der er stadig plads til forbedring af rummet i den henseende.
Jeg bliver fristet til, at komme ind på hele min undervisningserfaring i henhold til digitale teknologier, men vil nøjes med, at minde mig selv om, at alle tidligere ansættelser har været som min nuværende på det punkt. Man tvinges mere eller mindre ud i at skulle bruge digitale teknologier og medier. Eneste forskel er mængden af kurser i brugen af disse arbejdsgiveren giver de ansatte.
Det vigtige i dette spørgsmål er vel egentlig at finde ud af, hvad digital dannelse er. Der er endnu ikke er soleklar definition af digital dannelse.
"
At kende sig selv bliver i sidste instans identisk med at kende det hele, som man er en del af.
I forhold til digital dannelse betyder det, at opvoksende generationer ikke blot skal lære at anvende digitale medier til dit og dat. Derimod skal de støttes til at bruge it til at udvide deres horisont og til at forholde sig til den samlede globale situation.
Ultimativt er idealet at kultivere et engagement i hele den nye samfundsmæssige mediesituation. Hver eneste anvendelse af it og medier i undervisningen bør i et digitalt dannelsesperspektiv reflektere og medvirke til dette."
1
Tække & Paulsen gør sig her tanker om hvordan digitale teknologier og medier skal bruges i et digitalt dannelsesperspektiv, hvilket giver os en idé om hvad de mener, at digital dannelse er. Hvilket undertegnede forhåbentlig kan sige meget mere om senere i forløbet af dette PD-modul.
Om lærerens rolle i forhold til digital dannelse siger de endvidere, at:
"
Lærerens opgave bliver i højere grad at eksponere eleverne for det ypperste, mest eksemplariske, divergerede og væsentligste på nettet samt alt det, som ikke findes eller kan findes på nettet. (...) tre kursister fortalte om, hvordan deres matematiklærer på en wiki (...) samlede links til filmklip på nettet. Ifølge kursisterne var disse videoer af helt uovertruffen høj kvalitet - som de aldrig selv ville have kunnet finde frem til. Man kan sige, at læreren her udfylder en vigtig del af den digitale dannelsesopgave. Et videre skridt er, at eleverne selv lærer at finde frem til ressourcer på nettet, men i første omgang skal man næppe undervurdere det, som vindes ved, at lærerne sikrer, at eleverne konfronteres med indhold af høj kvalitet og væsentlighed."
2
Dette bliver undertegnede rigtig glad for at læse, da det er præcis det, som han forsøger, at gøre i sin undervisning. Den første del er i hvert fald opfyldt, da han deler links på moodle til filmklip af uovertruffen høj faglig kvalitet. Det er dog ikke altid at audio/visuel kvalitet er helt så høj, men det kommer, når undertegnede får tid til at lave sine egne videoer.
Om det det videre skridt så lykkes for undertegnede er ikke helt så nemt at måle på.
Endvidere kan man diskutere om det resultat man får ud af, at teste eleverne på det måde man tester dem på. Måske burde man have en helt anderledes opbygning af uddannelsessystemet. Måske burde eleverne evalueres ud fra et produkt, som de havde lavet i forbindelse med hvert forløb. I stedet for at have en eksamen i sidste ende, hvor det på mange måder er helt tilfældigt, hvad eleven skal vise og derfor ikke altid et retvisende resultat af elevens læring man får.
I forhold til hvad digital dannelse er, så er der ifølge Tække & Paulsen seks grundtræk i begrebet om digital dannelse er. At den enkelte bliver:
reflekterende, medbestemmende og handlende. Kritiske elever, der forholder sig til den samlede situation, de er en del af, er idealet. At den enkelte udvikler de tre evner:
selvbestemmelse, medbestemmelse og solidaritetsevne. At kvalificere eleverne til at kunne bestemme selv på oplyst grundlag, eleverne drages ind i bestemmelsen af medievalg i undervisningen og eleverne lærer at tage hensyn til hinandens vanskeligheder i det nye mediemiljø. At alle får
chancen for dannelse. De dårligst stillede elever rammes hårdest af de nye medievanskeligheder. At eleven kan lære at
tænke og handle alment. Det handler ikke kun om udvikling af kognitive evner, men også at vække og udvikle elevernes engagement, følelser, viljer og ansvarlighed. Den
almene dannelse må rumme en så alsidig udvikling af menneskets interesser og evner som muligt. Eleverne skal lære at lære. At tilegne sig en bred række af evner og interesser, der gør en konkret åben for at kunne og ville sætte sig ind i mangfoldige forhold. Endvidere indbefatte
instrumentelle færdigheder, som at skrive og læse, og
dyder, koncentrationsevne og selvdisciplinering.
3
Hvordan forberedes eleverne til fremtiden? 5871 Frørup i 1990'erne versus 6000 Kolding i 2019.
Livslang læring - eleverne skal lære at lære. I 1990'erne i Frørup havde vi et EDB-lokale på skolen, hvor der stod i omegnen af 20 stationære computere, hvoraf 1 eller 2 af dem havde internet adgang. Man modtog meget sjældent undervisning i dette lokale, da der ud af de omtrent 20 lærere var 2-3 som havde kompetence til at bruge et udvalg af programmer på computeren. De programmer jeg blev præsenteret for var word, excel og lignende. Jeg lærte mere af computeren univers i selskab med mine venner, som selv rodede med MS-DOS og andet i deres fritid. Der var en masse snak om de digitale teknologier og mediers fremtidige betydning i medierne den gang, men der blev ikke gjort så meget ved det i praksis på Frørup Centralskole. Fokus lå på analog undervisning, hvilket ikke er overraskende, da det endnu ikke var hver-mands-eje, at have en pc i hjemmet.
"
Alle tre organisationer (OECD/P21/ATC21S) fremhæver således evnen til at anvende sociale og digitale teknologier, evnen til selvledelse og selvlæring, evnen til at samarbejde og indgå i sociale relationer (både lokalt og globalt), evnen til at tænke kritisk samt evnen til at være innovativ og kreativ."
4
Kereluik et al sammenfatter definitionerne i tre hovedområder:
Grundlæggende viden (to know): Digital kompetence(literacy), viden og færdigheder (traditionelle skolefag)
Metaviden (to act): Kreativitet, problemløsning, kritisk tænkning (forudsætter grundlæggende viden) &
Humanistisk viden (to value): Social kompetence (bred forstand) herunder global bevidsthed, empati samt etisk og æstetisk dømmekraft.
5
"
Det virkeligt nye er, at forventningen om et bredt og opdateret kompetenceniveau nu ikke længere blot er et krav, der stilles til erhvervslivets elite."
6
"
(...) en mand af det 21. århundrede, og det er indlysende, at han meget dårligt passer ind i det traditionelle uddannelsessystems snævre rammer. Vi må derfor spørge os selv, hvordan uddannelsessystemet bør indrettes, hvis vi skal sikre os, at flest muligt udrustes med de færdigheder og kompetencer, der er nødvendige for, at såvel den enkelte som samfundet bedst muligt rustes til fremtiden."
7
Da nytænkning er en nødvendighed er det logisk at tage fat i Kahn Academy, T-pack & Scratch, da det er tre forskellige bud på læringsdesign i det 21. århundrede. På hver deres måde rækker de langt ud over den klassiske forståelse af, hvad uddannelsessystemet er og skal kunne.
8
"
Der er tale om pædagogisk entreprenørskab på højeste plan, og der er tale om pædagogiske tænkere, der om nogen er på forkant med udviklingen, og hvis ideer på visse områder allerede overskrider den oprindelige forståelse af 21st century skills og 21st century learning.
Denne pointe, nemlig erkendelsen af, at det 21. århundredes kompetencer og 21st century learning ikke er statiske begreber, er måske den vigtigste."
9
1: Citat s. 25, Tække, Jesper & Paulsen, Michael (2015) Digital Dannelse
2: Citat s. 26, Tække, Jesper & Paulsen, Michael (2015) Digital Dannelse
3: Side 26-31, Tække, Jesper & Paulsen, Michael (2015) Digital Dannelse
4: Citat s. 8-9, Berthelsen, Ulf Dalvad (2017) 21st Century Skills
5: Side 9-10, Berthelsen, Ulf Dalvad (2017) 21st Century Skills
6: Citat s. 10, Berthelsen, Ulf Dalvad (2017) 21st Century Skills
7: Citat s. 16, Berthelsen, Ulf Dalvad (2017) 21st Century Skills
8: Side 17-18, Berthelsen, Ulf Dalvad (2017) 21st Century Skills
9: Citat s. 18, Berthelsen, Ulf Dalvad (2017) 21st Century Skills
